I den modne alder af 85 år sagde Kaleb til Josva: "... Herren [har] bevaret mig, så jeg i dag er lige så stærk som dengang, Moses sendte os ind i landet; jeg ejer den samme livskraft og kan stadig håndtere mine våben! ... Så velsignede Josua ham, fordi han havde stolet på Herren af hele sit hjerte; og han gav ham Hebron ... Fra da af var der fred og ro i landet." (Jos 14,10-15) Der var ikke noget halvgjort eller halvhjertet ved Kaleb. Hans drøm holdt ham i live, og hver morgen, når han stod ud af sengen, var han besluttet på at gå efter den. Hvis Gud giver dig en drøm så stor som et bjerg, vil den holde dig i gang, selv når alle rundt om dig giver op. Men vær forsigtig med, hvem du lytter til. Lad ikke kritikerne tage modet fra dig ved at sige: "Du er alt for gammel." Bibelen siger, at du, ligesom et palmetræ, kan give den største høst i dine sidste leveår. (Se Sl 92,12-14) Når solen går ned, kommer stjernerne frem - så du kan skinne allermest klart i de sidste kapitler af dit livs bog. Barbara Klassen siger: "Min grandonkel blev hundrede og seks år. Han var rask og livlig og havde sin fornøjelse af at køre sine mindre raske venner rundt i byen. Hans kørekort blev fornyet på hans 100-års fødselsdag. Da han kom ind på motorkontoret, sagde en skeptisk kontorist: 'Hvad skal De med et kørekort, når De er 100 år?' Fuldstændig lamslået svarede min onkel: 'Nogen skal jo køre de gamle mennesker rundt!' Han havde gyldigt førerbevis de næste fem år." Gør som Kaleb: Lev til det øjeblik, du dør!